Hvad er deepfake

Deepfake, fake news og kunsten at navigere i kaos.

20.01.21
Hvad er deepfake, fake news, konspirationsteorier m.m, og hvorfor er de farlige?

Det er ikke kun tekst der kan bearbejdes. Ny teknologi gør det nemt for almindelige mennesker at redigere videoer, tale og billeder for at vildlede dig.

Kunstig intelligens AI kan som alt bruges til gode og onde ting. Eksempelvis kan man man "stjæle" dit ansigt og sætte det ind i andre sammenhænge.

Det der er bekymrende for deepfake er at det er svært at se om et billede eller en video er manipuleret. Statisministeren kan pludselig optræde i videoer med budskaber om er fremmedhadske, din veninde kan pludselig ses i en pornografisk video og historiske billeder af situationer kan pludselig fremstå anderlerledes. 

I et demokrati, hvor tvivlende vælgere kan være udslagsgivende ved et valg, kan manipulerede billeder eller videoer være med til at flytte deres stemme fra et parti til et andet. 

En Youtubedemonstration af , der her sætter skuespiller Steve Buscemis ansigt ind over Jennifer Lawrences ansigt under hendes tale ved Golden Globes 2016. Modellen bag er offentligt tilgængelig.

Deepfake Videos Are Getting Terrifyingly Real I NOVA I PBS

Kilde:


Official, N. P. (2020, 01 09). Deepfake Videos Are Getting Terrifyingly Real I NOVA I PBS. Retrieved from Youtube: https://youtu.be/T76bK2t2r8g

 

Fake videos of real people -- and how to spot them | Supasorn Suwajanakorn

Kilde:

Suwajanakorn, S. (2020, 01 09). Fake videos of real people -- and how to spot them | Supasorn Suwajanakorn. Retrieved from TED Youtube: https://youtu.be/o2DDU4g0PRo

Kunsten at navigere i kaos og fake news

Fake news er falske nyhedshistorier, som fremstår som "ægte nyheder". Lex.dk har en fin artikel om emnet som du kan læse her.

Citatet "Viden er magt" fra bogen "Rosens Navn" må siges at være evigt aktuelt. Viden kan give magt uanset om den er sand eller falsk og i fremtiden bliver det endnu sværer at gennemskue om tekst, billeder og videoer er sande eller falske. 

Nedenfor henviser jeg til nogle artikler som er værd og læse og som indeholder råd til hvordan du kan forsøge at navigere i en stadig mere kompleks verden fyldt med information.

Videnskab.dk har skrevet artiklen "Lær at spotte russiske trolde på nette med disse simple kneb"  og Dansk Institut for Internationale Studier har udgivet det digitale undervisnnigsmateiale "Trolde i dit feed". Klik her for at se de gode tips du kan bruge for at tjekke om noget er sandt eller falsk 

I begge artikler finder du punkter som du kan bruge når du vurdere noget information du vil benytte. Artiklerne indeholder en masse råd til hvordan du kan blive din egen faktatjekker.

Artiklen  "Kunstig intelligens generer tekst, lyd og video: Den AI-skabte uvirkelighed eroderer vores tillid til fakta" er fra e-avisen Ingeniøren og går lidt mere i dybden med begreberne. I artiklen kan du læse om automatiserede fake news, som stammer fra automatiserede genering af tekst også kaldet natural language generation. Her kan man skabe tekster som er så troværdige at testpersoner finder den syntetiske tekst næsten lige så overbevisende som ægte artikler fra New York Times. Du kan også læse om Deepfake og hvad det allerede nu er blevet brugt til. Det er ikke kun tekst og billder der kan forfalskes, stemmer kan også.

Stop op og tænk dig om når du søger informationer

Hvad gør man så i en travl hverdag hvor du har en masse afleveringer og super travlt og ikke har tid til at faktatjekke alt med det samme? Her finder du mine bud på hvad du gøre og efterfølgende finde din egen metode som virker for dig.

  • Første skridt er at du stopper op, tænker dig om om og ikke bruge den første information du finder på nettet. 
  • Husk på at alt i princippet kan syntes rigtigt, hvis man ikke ved noget om et emne. Spørg dig selv om " hvem, hvad, hvor" når du finder information.
  • Opret et worddokument hvor du starter med at gemme links,  på de ting du finder på nettet, så kan du i ro og mag bagefter begynde at faktatjekke de informationer du har fundet.
  • Det er også fint at starte med en artikel fra Faktalink.dk eller skimme en bog for at skabe dig et overblik om et emne, så du er bedre i stand til at faktatjekke information du finder på nettet.
  • Husk også at bøger og artikler fra fagtidsskrifter typisk indeholder information som er blevet faktatjekket.
  • Husk at notere de artikler og bøger du finder i dit worddokument, så har du allerede starten på en litteraturside.
  • Når du har samlet nok bøger, artikler og links på nettet, så kan du begynde at faktatjekke for alvor. Brug nogle af tippene fra artiklerne ovenfor eller modellen "Sådan spotter du fake news".
  • Husk at din litteraturside er dit bevis for de informationer du har benyttet i din opgave og som har givet dig viden til din konklusion m.m.
  • Informationssøgning til en opgave er en stor opgave i sig selv. De informationer du finder er afgørende for din opgave og de resultater du kommer frem til. Husk hele tiden at en falsk information kan få dig til at drage de forkerte konklusioner.

 

Konspirationsteorier 

Hvad er en konspirationsteori? Typis er målet t intet er tilfældigt, og medlemmerne bag forsøger at finde alt der kan bakke deres teori op, uanset hvad. Lex.dk har en fin forklaring på konspirationsteorier. Du kan også læse om QAnon på lex.dk, som er en yderliggående konspirationsteori som trives i bedste velgående i USA og på nettet.

Tjek på videnskab. har lavet en fin lille film om hvordan du kan spotte en konspirationsteorier - klik her for at se videoen.

Her er deres tjekliste til hvordan du kan genkende en konspirationsteori. (Jeg har skrevet lidt forklarende tekst til i paranteserne.)

De fem kendetegn: 
1. Et stærkt fjendebillede 
2. Intet er tilfældigt
3. "Tænk selv" (fx. tro ikke på myndighederne siger om covid-19.)
4. Minder om en krimi. (QAnon er et eksempel på dette.)
5. Stærke følelser - (får dig til at føle at du er en del af retfærighedens kamp)

Når du tjekker en påstand, som måske er en konspirationsteori, anbefaler de følgende:

"Tal med andre og hør hvad de mener" "Søg informationer på nettet på anerkente medier fx. dr.dk, lex.dk, sundhendsstyrelsens hjemmeside osv." "brug flere kilder til at belyse emnet" "Mest af alt, brug din sunde fornuft"

 

 

 

Materialer