Læs Barbro Lindgrens bøger om Jeppe højt for de yngste

Læs Barbro Lindgrens bøger om Jeppe højt for de yngste

20.05.20
Børnebogsklassikere. Serien om Jeppe er noget af det bedste, der findes, for de 1 ½ til 3-årige.

Birte, vores børnebibliotekar siger om serien:

"Man kan virkelig tale om børnebogsklassikere, som kvalitetsmæssigt har holdt i snart 40 år, og som sikkert også holder de næste 40. Jeg synes i hvert fald, serien om Jeppe er noget af det bedste, der findes, for de 1 ½ til 3-årige.

Jeg har læst bøgerne igen og igen for mine egne børn, da de var små, og har siden også læst dem for mine børnebørn. Lige nu vækker bøgerne stor begejstring hos den yngste på knap 2 år. Han griner og gyser med, når Jeppe kommer ud for alle de ting, han selv oplever i hverdagen. 

Det er en finurlig og humoristisk tekst i et meget enkelt sprog, Barbro Lindgren leverer, og Eva Erikssons herlige akvareltegninger er så naturalistiske, at barnet ikke er spor i tvivl om, hvad der sker på billederne."

Materialer