For børn

Kender du 'Læs med Orm' på Minisjang?

Titte bøhh - kom med til højtlæsning i Orms hyggelige hule i jorden.

Af Rikke Beck Walther

Foto: Casper Lind. Leveret af Merete Skibelund DR

Den rolige og lidt forsigtige Orm, som de mindste måske kender fra Børste-universet på Minisjang, får i hvert program af ’Læs med Orm’ besøg af en ny kendt dansker, og sammen læser de en dansk børnebog højt. 

’Læs med Orm’ sætter fokus på dialogisk læsning, hvor højtlæserne bruger små tricks til at tale om bøgerne, så Orm bliver sprogligt engageret. Højtlæsning er nemlig et fantastisk redskab til både at stimulere fantasien og sproget, samt skabe ro og nærvær.

Måske ser du en du kender fra Billund Bibliotekerne? 

Magion bibliotekets børnekulturformidler Anne har været på tur til DR-byen i København. Hun er nemlig, i forbindelse med DR’s 100-årsfejring, én af dem, som er blevet udvalgt til at være oplæser i ”Læs med Orm”.

Kom forbi og sig hej til Anne i børnebiblioteket, eller gå på opdagelse i udstillingen, hvor I kan låne og læse de billedbøger, der bliver læst højt i 'Læs med Orm', samt stakkevis af andre bøger, der bringer de samme temaer i spil, som bøgerne i programmerne på Minisjang. 

Læs med orm