Forlagets beskrivelse af: Ar af Auður Ava Ólafsdóttir

VINDER AF NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS 2018

Romanen Ar handler om Jonas Ebe­neser, en mand i slutningen af fyrrerne som efter en traumatiserende skilsmisse beslutter at begå selvmord. Han afhænder sin virksomhed og rejser til et fjernt land som kort tid forinden har været skueplads for en heftig borgerkrig. Jonas har altid været en handyman og hjælper hotellet han bor på med forefaldende reparationsopgaver. I sin sparsomme bagage har han nemlig medbragt en boremaskine – i den tro at han på et tidspunkt skulle skrue en krog i et loft. Langsomt begynder den selvmordstruede at finde tilbage til livet.