Læs piger

08.02.19
Kan du lide at læse bøger? Er du en pige mellem 12 og 14 år? Har du lyst til at prøve at filme og redigere videoer?

Så bliv medlem af Booktuber-klubben Læs piger.

Hvad er ’Læs piger – Booktube for dig, der elsker bøger’?
’Læs piger’ er en klub for de 12-14-årige piger. I klubben vil vi snakke om bøger og inspirere hinanden til at læse.  Formålet med klubben er også at inspirere andre piger til at læse bøger. Dette skal ske via YouTube. Vi vil sammen udvikle ideer til YouTube-videoer, der skal laves, filmes og redigeres af pigerne i klubben, inden de uploades på YouTube. Videoerne kan handle om alt fra hvilke bøger, pigerne har læst, til hvilke bøger, de gerne vil læse. Videoerne kan også være en snak om yndlingsbøger, de flotteste forsider, et interview med en forfatter eller en DIY video om, hvordan man laver bogmærker eller en læsedagbog.

Vi mødes første gang tirsdag d. 19. februar kl. 14.30-16 på Magion Biblioteket.
Vi sørger for der er lidt snacks
Planen er at mødes hver tirsdag, på nær skolernes ferier.


Det er gratis at deltage i klubben. Du kan tilmelde dig og få flere informationer ved at skrive til mdn@billund.dk

Hvorfor ’Læs piger’ på biblioteket?
I 2018 udkom rapporten ’Børns læsevaner 2017 - national undersøgelse af de 9-14-åriges læsevaner’. Den konkluderer, at der er sket et fald i de 9-14-årige pigers læsning. De læser ikke så meget og så ofte som før, og den tid, de tidligere brugte på at læse, bruger de i stigende grad på de sociale medier, herunder YouTube.

Det vil 10 biblioteker i Syddanmark forsøge at gøre noget ved i projekt ’Læs piger’, der er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Projektet skal i 2018-2019 undersøge, hvordan YouTube kan bruges til at få piger til at læse mere. Dette skal ske gennem lokale Læs piger-klubber, hvor piger på YouTube formidler bøger til andre piger. I projektet samarbejdes også med en kendt YouTuber, som skal lave 1-2 videoer, der uploades på den fælles YouTube-kanal.

Der er plads til 10 piger i klubben og pladserne tildeles efter først til mølle princippet. Er der flere, der ønsker at deltage, kan de komme på en venteliste.

VIP arrangement
Lørdag d. 6. april 2019 kl. 11-14 indbydes pigerne fra vores Booktuber-klub til et VIP-arrangement på Kulturøen i Middelfart. YouTuberne, Anna Briand og hendes kusine, kommer til arrangementet for at fortælle om at være YouTuber. Bagefter er der mulighed for at tage selfies med pigerne og få autografer. Der bliver sørget for en let forplejning og kørsel.

Materialer