Børneavisen

Kom og læs Børneavisen

30.09.19
Vi har tegnet abonnement på den lækre ’Børneavisen’, som nu kan læses på bibliotekerne.

Kan jeg kun læse den på biblioteket?

Ja, det giver mest mening at det nyeste eksemplar Børneavisen ikke er til udlån. Børneavisen skal læses af flest mulige børn mens nyhederne er helt friske.

Du kan læse Børneavisen på Magion Biblioteket og Billund Bibliotek.

Kan jeg låne Børneavisen:

Nyeste eksemplar af Børneavisen er ikke til udlån. Alle andre eksemplarer af Børneavisen kan du låne hjem i 14 dage.

Målgruppe:

Børneavisen, børnenes helt egen avis, er skrevet til de 9-12 årige, men børn ned til 7 år kan også læse med. 

Hvor tit udkommer Børneavisen?

Avisen udkommer på print hver uge- året rundt med undtagelse af fire uger i juli og to uger over jul og nytår. I alt 46 gange om året og vi har på Magion Biblioteket og Billund Bibliotek det nyeste eksemplar klar til dig. 

Hvorfor skal børn læse en børneavis?

Børneavisen dækker nyhedsstrømmen, så den giver mening for børn og hjælper dem med at forstå den verden, de lever i.


Børnene tages i hånden i en tid, hvor samfundsoplysning i stigende grad foregår via sociale medier. Medier, hvor fake news florerer, og hvor børnene præsenteres for meget information, som kan være vanskeligt at sortere i. Kort sagt er avisens mission at give børn adgang til et troværdigt nyhedsmedie, der fortæller historier i børnehøjde.


Målet med Børneavisen er at forberede børnene på samfundsdebatten ved at skrive om både det sjove og underholdende, men også de mere seriøse og alvorlige emner, der kan være svære at tale om
 

Hvem står bag Børneavisen?

Hvis du er typen som tænker på fake news og troværdige kilder kan du være mere sikker på kvaliteten.

Børneavisen er et selvstændigt medie, der udgives af JP/Politikens Hus i et samarbejde mellem Politiken og Jyllands-Posten.