Ugens anbefaling fra personalet

12.02.18
Ugen anbefaling er lavet af Dorthe

Puk Damsgård: Ser du månen, Daniel

Dette er en barsk og overvældende bog om freelancefotografen Daniel, der bliver taget som gidsel af IS i Syrien.

Det er virkelig uhyggeligt at læse om, hvordan Daniel bliver behandlet under fangenskabet. Jeg måtte forlade bogen flere gange fordi det blev for meget. Samtidig havde jeg også lyst til at læse videre, for det er også en fantastisk beretning om, at venskab og familien hjemme i Danmark giver mod og vilje til at overleve under umenneskelige forhold. Bogen følger desuden familiens kamp for at få Daniel hjem i live og giver en ærlig beskrivelse af, hvordan det påvirker en familie at leve i uvished.

Det, der fik mig til at læse bogen færdig var, at jeg vidste, at Daniel kom hjem igen. Når man har læst bogen ved man, at han har ar på sjælen, men livet i behold.

Mandagshilsner fra
Dorthe

Materialer
Reservér
  • Bog

Ser du månen, Daniel : 13 måneder som gidsel hos Islamisk Stat

Af Puk Damsgård Andersen (2015)
Læs mere