tegneserie om venskab og kærlighed

Illustrerede bøger om venner og kærlighed

13.04.21
Engang imellem er det bare rart med en bog fyldt med flotte billeder og spændende historier.

Ofte er det lettere for børn at læse, når teksten er illustreret. Billederne kan give et bedre læseflow og øge forståelsen og læsehastigheden. Især børn, der på forhånd kan være opgivende over for at skulle læse en hel bog fyldt med tekst, kan med fordel kaste sig over tegneserier, graphic novels eller andre illustrerede bøger. 

Nedenfor at vi samlet en stak illustrerede bøger, der alle handler om venskaber, kærlighed, familie og andre lyserøde emner.  

Spøgelsesven

Magnus er flyttet og nu savner han både vennerne, faren og katten Anemone. Men en dag møder han Saga, som godt nok er et spøgelse, men derfor kan man vel godt være venner alligevel. 

En rigtig smuk bogen med noget på hjertet og illustreret af forfatteren selv. Fra 9 år og opefter. 

Håndbog for superhelte

På det lokale bibliotek finder Lisa en håndbog for superhelte og med den lærer hun forskellige superhelteevner som f.eks. at flyve. Men kan hun med sine nye superhelte kræfter klare skolens mobbere?

En serier på fire bind fyldt med fart og tempo. Kan læses fra 9 år.  

Amulet

Emily og Navin er sammen med deres mor flyttet ind i oldefaderen gamle hus. En dag finder de en mystisk amulet og nu forsvinder deres mor pludselig. De to søskende er derfor nødt til at rejse ind i en eventyrverden fyldt med elvere, monstere og oldefaderens efterladte robotter for at finde hende igen. Men måske er der større og vigtigere ting, de to søskende skal hjælpe med i den anden verden.  

Amulet-serien er indtil videre på fem bind, men der skulle eftersigende komme i alt 9 bind. Serien er en god blanding af mørk fantasy og nuttede talende dyr og kan læses fra 9-års alderen. 

Nordlys

I konfirmationsgave får Sonja et gammelt vikingesmykke af hendes onkel. Men om natten kommer den mystiske Esben for at få smykket tilbage. Sonja ender med at rejse via nordlyset tilbage til Esbens verden. 

En flot bog til alle, der er vilde med vikinger, trolde og mystik. Der er planlagt flere bind i serien og den kan læses fra 10 år og opefter. 

Lou!

Vi følger pigen Lou i hendes næsten helt almindelig hverdag. I første bind høre vi om veninderne, den søde nabodreng og så forsøger Lou at finde en ny kæreste til hendes mor. 

En rigtig sød dagbogsagtig tegneserie på i alt seks bind. Kan læses fra 9 år. 

Mira

Den danske serie om pigen Mira har vundet flere priser og med rette. D fortæller på en rolig og meget dansk måde om Miras hverdag med både de glæder og problemer en helt almindelig preteenaager bøvler med. 

I første bind er Mira nødt til at prøve at være forelsket for at kunne være med i kæresteklubben, men hvordan gør man så lige det? 

I serien om Mira findes fire tegneserier, en bog hvor du er selv hovedpersonen og en julebog med 24 kapitler. 

Materialer