
Om dette arrangement
"Svøbsk" Gratis familiekoncert i Billund
Nyd den vilde og forførende folkemusik, der griber publikum ved hjertet og fødderne, så de knap kan sidde stille. Musikken er en blanding af traditionel og moderne folkemusik, virtuost fremført med legende lethed og masser af sjæl.
Om Svøbsk
Svøbsk har de sidste 19 år spillet et hav af koncerter i ind- og udland, og musikerne skaber en fortryllende stemning, musikalsk tæt sammenflettede som i pardansen svøbsk, der har lagt navn til gruppen. Deres lyse og artikulerede musik er rodfæstet i den blomstrende arv af traditionel musik fra Danmark og de omkringliggende nordiske lande og musikerne trækker på en stor bredde af musikalske udtryk som forenes med en dyb respekt for traditionen.
I Maj 2021 udgiver de albummet ”Den langfingrede” i kvartet line-up. Se mere på www.svobsk.dk
Maren Hallberg - harmonika, sang
Jørgen Dickmeiss - violin, guitar, mundharpe, sang
Simon Busk - perkussion, sang