Søgning med søgekoder

Tips til at lave mere specifikke søgninger ved hjælp af søgekoder og brug af skilletegn.
Du kan søge mere specifikt ved at tilføje en kode, når du laver en søgning. 
 

1. OVERSIGT

 
Ganske kort fortalt kan du bl.a. bruge følgende koder. Se eksemplerne i nedenfor.
 
fo= for forfattere (og komponister, sangere, orkestre, mm.)
ti= for titler
ma= for materialetype (f.eks. bog)
em= for emner
år= for årstal (udgivelsesår)
 
 
Nederst på denne side ser du de skilletegn, du kan bruge:
 
NOT for at udelade noget i din søgning
OR for at kombinere ord i samme søgning
* for at søge med en åben endelse på et ord (så du får alle resultater der begynder med ordets begyndelse)
 
 
 

2. DE ENKELTE SØGEKODER

 

Årstal - år=

Hvis du kun vil se materialer fra et bestemt år, kan du skrive det i søgefeltet sammen med den type materiale, du søger.
 
  • år=2017 AND roman
  • finder romaner (både bøger, e-bøger, lydbøger) eller materialer om romaner eller af musikere/forfattere, der hedder Roman 
  • år=2017 AND ma=bog AND roman AND em=familie*
  • finder romaner om familier i bogform fra 2017.
  • år=2017 AND DVD finder DVD'er fra 2017

 

Titel - ti=

 
Når du vil søge efter en titel, kan du skrive et af ordene fra titlen. Vælg det/de mest specielle ord. Du kan også foretage en titelsøgning som her:
 
ti=kroniske uskyld
 

Forfatter - fo=

 
Når du søger efter en forfatter, kan du skrive dele af forfatterens navn. 
 
fo="tage skou hansen"
Hvis du er sikker på forfatterens nøjagtige navn, kan du skrive hele navnet i citationstegn.
 
fo=skou

søger forfattere med navnet Skou.

fo=tage hansen

søger forfattere med navnene Tage og Hansen, dvs du får også resultater med forfatteren Tage Skou-Hansen 

fo=skou hansen 

søger på forfattere med efternavnet Skou Hansen  eller Skou-Hansen.

fo=tage skou hansen 

søger kun på forfatteren Tage Skou Hansen og Tage Skou-Hansen.

 

Emne - em=

 
Når du søger emner, kan du skrive et eller flere emneord, men det er ofte tilrådeligt kun at skrive et enkelt.
Forkort eventuelt emneordet med *:  f.eks em=indian*, så får du alle emner, der begynder med indian, altså både indianerstammer, indianske fortællinger, indianske myter etc.
 
em=hunde 
søger materialer med emneordet hunde.
 
em=magisk realisme 
søger materialer med emneordet magisk realisme.
 
em=1990-1999 
søger materialer, der omhandler perioden år 1990-1999.
 

2. DE ENKELTE SKILLETEGN

 

Brug  NOT

 
Hvis du leder efter litteratur af forfattere med efternavnet Larsson, men ikke ønsker at Stieg Larssons bøger skal indgå i søgningen, kan du fravælge dem ved at skrive NOT foran navnet Stieg. 
larsson not stieg

Hvis der er flere søgeord, du ønsker at udelukke, skal du skrive NOT foran hvert enkelt ord.

larsson not stieg not carl not björn

Pas på med at bruge NOT. Måske udelukker du nogle resultater, du egentlig ikke ønsker at udelukke! 

 

Brug af  OR

 
Hvis der er to ord for omtrent det samme, kan du søge med OR. Søgningen finder således materialer, som indeholder et eller flere søgeord i din søgning. 
samfundsforhold or samfndsudvikling
 
 
 
 

Brug af  * -  også kaldet trunkering

 
hunde*
En søgning på hunde*  giver resultater, der begynder med hunde og efterfølgende alle de endelser man kan sætte bag fx. hundene, hunderacer, Hundested, osv. 
 

Søgning på titler eller sætninger "    "

 
"kongens fald"
 
Hvis du vil søge på en konkret ordsammensætning - kan du anvende citationstegnet  ”  på begge sider af din søgesætning.