Sådan søger du

Der er forskellige måder du kan søge bøger, artikler, spil og meget mere.

På hjemmesiden kan du søge på to måder. 1. "Almindelig søgning" og 2. "Avanceret søgning" 

 

  1. Almindelig søgning

Når du søger i søgefeltet øverst på siden får du hjælp af autofuldførelsen. 

Det vil sige, at der neden under søgefeltet kommer forslag, der kan hjælpe dig til hurtigere at finde det, som du søger.

Skriv i søgeboksen, hvad du leder efter. Det kan være en titel, en forfatter, et emne eller et mix. Så hvis du kan huske noget af titlen, forfatterens fornavn og at det var en bog - så skriv det, fx

  • hest
  • krimi
  • Annas Benjamin
  • murakami kvinder
  • beatles abbey
  • meter i film
Eksempel på en søgning på hest

I søgeresultatet får du flere muligheder for at arbejde videre med din søgning.

Brug filtrene til at afgrænse yderligere på fx materialetype, fysisk/digitalt materiale, bøger, sprog, fiktion, non-fiktion mm.

Rækkefølgen af poster i søgeresultatet afhænger af flere faktorer i den rankering, der ligger bag. Den justeres løbende, men følgende rankeres højt:

   popularitet
   nye materialer
   danske materialer
   eksakte hits rankeres højt

2. Avanceret søgning

Alle kan med fordel benytte avanceret søgning. Med  avanceret søgning kan du nemmere sammensætte, afgrænse og forbedre din søgning. 

Du kan søge ved at bruge feltsøgningen, hvor du sammensætter søgningen ved hjælp af felter, der bindes sammen af operatorerne OG, ELLER, IKKE.

Brug desuden dropdown-boksene nederst på siden til at afgrænse din søgning til et bestemt tidsinterval, et bestemt sprog, materialetype og aldersgruppe.Du kan søge ved at bruge feltsøgningen, hvor du sammensætter søgningen ved hjælp af felter, der bindes sammen af operatorerne OG, ELLER, IKKE.

Brug desuden dropdown-boksene nederst på siden til at afgrænse din søgning til et bestemt materialetype, om det skal være skøn/faglitteratur eller om det skal være fysisk/online.

 

Trunkering

Hvis du ikke er helt sikker på endelsen af dit søgeord eller bare gerne vil søge bredt, kan du trunkere dit søgeord med en  *

Når man trunkerer, søger man på ordets start og en hvilken som helst endelse. Det vil sige, at søgning på

klima* 

søger på alle ord, der starter med klima: Klimaforandringer, klimapolitik, klimaforskning osv.

Brug filtrene i venstre side til at forbedre din søgning. Der er masser af muligheder. Prøv dig lidt frem.

Her er der eksempelvis blevet søgt på Kina. I filtret, er der valgt "Non-fiktion" " Voksne" "Bog". Efterfølgende kan du se søgeresultatet.

 

 

Eksempel på avanceret søgning på Kina som emne