Book tasting
4. - 6. klasse. På Billund Bibliotek samt Magion Biblioteket.

Til Book tasting, giver vi elever mulighed for at ’smage’ på forskellige genrer indenfor litteraturens verden.
Vi dækker op med dækkeservietter, snacks og drikkevarer, og guider eleverne gennem et litterært menukort, bestående af forret, hvor eleverne inviteres til at undersøge et udvalg af bøger, samt studere forsider og bagsider. Hovedret, hvor eleverne udvælger en bog, som der læses i 10-15 minutter, hvorefter desserten består i at formidle sin læseoplevelse videre til de andre deltagere.
Eleverne får dermed mulighed for at ’smage’ på forskellige bøger, og lade sig inspirere til at læse videre derhjemme eller i skolen.
Skulle der være en enkelt elev eller to, der ikke er bliver fanget af udvalget til book tasting, tager vi en snak og går på jagt i biblioteket efter en bog, så alle får en god oplevelse.
Læringsmål:
Litterært kendskab:
Eleverne får kendskab til forskellige genrer indenfor børne- og ungdomsbøgernes verden, og dermed mulighed for at finde ud af, hvad der fanger deres interesse.
Formidling af læseoplevelser:
At lære at diskutere og sætte ord på, hvad der gør en bog spændende. Kan man fx dømme en bog ud fra dens forside, og hvad kan du sige om en bog, uden du har læst den færdig?
Læselyst:
At styrke elevernes interesse for at læse, ved at reflektere over, hvilke genrer de har lyst til at læse.
Varighed:
60 minutter pr klasse
Magion Biblioteket - kontakt vores børnekulturformidler Anne Søndergaard på mail: Ason@billund.dk eller tlf. 25 55 77 47
Billund Bibliotek. - Kontakt børnebibliotekar Mette Due Naldahl på mail MDN@Billund.dk eller tlf. 25 55 77 48.