Kristina Holgersen og det moderne moderskab

Kristina Holgersen og det moderne moderskab
En aften med fortælling, oplæsning og en enkelt fællessang
Date
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Billet: 25 DKK
Sted
Oasen på Magion Biblioteket
Bibliotek
Magion Biblioteket
Adresse

Tinghusgade 15
7200 Grindsted
Danmark

FAVN er titlen på sanger og komponist Kristina Holgersens forfatterdebut. 

En varm og humoristisk digtsamling om det moderne moderskab. Om at stå midt i livet og se – afmægtigt, kærligt, hidsigt – at ens barn bevæger sig væk, mens døden træder et lille skridt nærmere. 

Bogen har modtaget rosende anmeldelser og skabt overskrifter i den offentlige debat omkring empty nest-begrebet. 

Efter foredraget har du mulighed for at møde Kristina Holgersen til en lille snak, mens biblioteket er vært med et let traktement. 

Om Kristina Holgersen

Kristina Holgersen er bl.a. kendt for sine musikalske samarbejder med Helle Helle, Leonora Christina Skov og også Stine Pilgaard som hun bl.a. har skrevet en sang til Højskolesangbogen med. 

Kristina Holgersen er opvokset i Ansager og har tilbragt sine ungdomsår på bl.a. Grindsted Gymnasium og i Musikskolens Ungdomskor MUK.