Annette Bjergfeldt - Forfatterforedrag
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: 65 DKK
- Sted
-
Magion Biblioteket
Tinghusgade 15, st. 1,
7200 Grindsted
Bibliotek
Magion BiblioteketEn livsbekræftende aften i selskab med forfatteren og sangskriveren Annette Bjergfeldt.
Annette har skrevet de to anmelderroste romaner ”Højsangen fra Palermovej” og ”Mr. Saitos Rejsebiograf” og er snart aktuel med romanen ”Himlen over Kattesundet”.
Hun er oversat til 27 sprog, og det er der en grund til. Der er nemlig noget universelt og tidløst over hendes romaner. Sproget sprudler og romanerne er fulde af humor, vid og ånd.
Palermovej er en saga fra Amager om et hus fuld af kunst og russiske bedstemødre. Saitos Rejsebiograf er en historie om sømandshjemmet Betlehem, filmmagi, løbske tangosko og kærlighed i alle størrelser.
Himlen over Kattesundet handler om en excentrisk opfinder-familie i København i 1910, der går glip af tidens største patent. Sofia leder efter kærligheden og må gå i spagat mellem Gud, Edison og kattelemmen.
En roman om at flyve, falde og lægge sig i den rigtige hånd undervejs.