Anne Hjernøe
Foto: Winnie Methmann
Foredrag og litteratur

Stærk overgang – Om tiden midt i livet

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 75 DKK
Sted
Billund Bibliotek
Hans Jensensvej 6,
7190 Billund
Foredrag med Anne Hjernøe

Overgangsalderen er lige så unik, som der er kvinder til. Selvom oplevelsen er individuel, findes der masser af fællesnævnere – og masser af viden om, hvordan vi gør denne midtlivsfase både lettere og sjovere at navigere i.

I dette personlige og underholdende foredrag deler Anne Hjernøe ærligt ud af sin egen rejse med de faldende hormoner. Med udgangspunkt i hverdagen og indsigter fra andre kvinder zoomer hun ind på alt det, der sikrer dig en god overgang: mad, søvn, træning, vægt, sex, kosttilskud og hormoner.

Samtidig gør Anne op med de gamle tabuer. Overgangsalderen skal frem i lyset og vendes med veninderne. Kommunikation er vejen frem – og indimellem har vi bare brug for at dele historierne om blod, sved og tårer med et befriende grin.