På denne hyggelige familielørdag får vi besøg af Nadja fra ’Kreativ med Ungerne’. Nadja har alle de materialer med, vi skal bruge. Men har du en helt særlig sok, som du gerne vil bruge, så tag den med. Det kunne være en sok, der mangler sin makker. En str. 38-40 er mest velegnede for en god størrelse hestehoved.
Vi laver manker af snor og øjne af knapper. Og du kan lave fint seletøj til din hest og måske en halsklud med hestens navn på.
Du kan også pynte kæphesten med bling, fjer, stof og bånd. Giv hesten hårspænder og pynt med fjer, diamanter og stofhjerter. Eller hvad med en lang flettet manke-extension med sløjfer på?
Husk du skal bestille billet. Det koster 25 kr. pr. barn og kun børn skal have billet. Hvert barn må lave én kæphest.
Målgruppe:
Børnefamilier
Børn under 6 år skal være i følge med en voksen
Skattejagt:
Hele dagen kan du deltage i børnebibliotekets skattejagt. Måske er du heldig at vinde en spændende bogpræmie.