Billund Anlæg

I Billund Anlæg kan du komme helt tæt på naturens mangfoldighed. Her kan du indenfor et forholdsvis lille område opleve forskellige naturtyper.

Får

Oplev:

Heden, hvor du finder forskellige dværgbuske, der vokser i den næringsfattige og sandede jord. Fårene, der går i indhegningen, plejer heden ved at spise træer og græs, så dværgbuskene kan trives. 


Vandhullet, hvor du kan gå på jagt efter forskellige smådyr, som du kan studere med din lup. Vandhullet er også levested for skrubtudsen, den butsnudet frø og den sjældne og særligt beskyttede ’stor vandsalamander’.  


Skoven, hvor der vokser mange forskellige arter af træer og buske. Du kan også finde træer, som er gået ud, og som nu er levested for insekter, smådyr og svampe. 


Blomsterengen, hvor der er sået forskellige arter af blomster. På en solrig sommerdag summer blomsterengen af bier og sommerfugle.