Styrk dit tarmmikrobiom og hold dig rask

Bliv klogere på hvordan bakterier, virus og svampe der lever i din tarm, påvirker alle kroppens organer på godt og ondt, og hvordan du med dit valg af livsstil selv bestemmer om de arbejder for at fremme dit helbred eller nedbryde det.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
M1
Bibliotek
Billund Bibliotek
I samarbejde med
Aarhus Universitet
Adresse

Hans Jensensvej 6
7190 Billund
Danmark

Livestreaming fra Offentlige foredrag i Naturvidenskab Aarhus Universitet.

I aftenens foredrag vil du høre professor Oluf Borbye Pedersen, der sammen med sit forskerteam, er pioner i udforskning af tarmens astronomisk mange mikroorganismer. De omfatter bakterier, virus og svampe, der under ét kaldes tarmmikrobiomet. Samlet fungerer det som en indre vital kemifabrik med produktion af et væld af molekyler, der via nervesystemet eller blodbanen påvirker alle kroppens organer på godt eller ondt.

Bliv klogere på hvordan dét foregår, og om hvordan du med dit valg af livsstil selv bestemmer om tarmens univers af mikroskopisk liv arbejder for at fremme dit helbred eller nedbryde det.