Kom forbi biblioteket i Billund til leg og hygge med dit barn.
Hver torsdag mellem kl. 10:30 og 12:30 finder vi legetøjet frem og inviterer til Barselscafe.
Tilbuddet er helt uforpligtende og åbent for alle med børn i alderen 0-3 år.
Vi sørger for, at der er kaffe på kanden og legetøj til alle. Du kommer, når du har tid. Der er intet fastlagt program - kun fri leg og hygge med andre forældre.
På udvalgte datoer er der arrangementer.
Udvalgte arrangementer:
Besøg af sundhedsplejersken: torsdag d. 28. august og 2. oktober kl. 10.30-11.30
Sundhedsplejerskerne Karen Jansen Olesen og Marianne Groot Mortensen kommer på besøg. Der er mulighed for at stille sundhedsplejerskerne spørgsmål.
Besøg af tandplejen: torsdag d. 4. september kl. 10.30-11.30
Tandplejen fortæller om barnets første tænder, og hvilke udfordringer der kan være. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Leder af dagplejen Tove Nedergaard kommer på besøg: torsdag d. 6. november kl. 10.30-11.30.
Tove vil fortælle, hvordan du kan være med til at give dit barn den bedste institutionsstart. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.