Læsning til din efterårsblues

Efteråret gør noget ved blikket. Bladene skifter fra grønne til gyldne, røde og brune, lyset bliver lavere, og alting står et øjeblik skarpere, før det forsvinder.

Efteråret giver plads til vemodet

Melankolien kan føles tung, men den kan også åbne for ro og opmærksomhed. Måske er det derfor, efteråret inviterer til litteratur, der sænker tempoet og giver plads til alt det, vi ellers skynder os forbi.

I nummeret “Efterår” indfanger Jørgen Leth og Vi Sidder Bare Her netop denne dobbelthed:

"Efterår er lyden af celloer. Det vemod, der ligger i celloer, der spiller - det synes jeg connecter direkte med efterårets stemning. Det er absolut et vemod, man gerne vil have. Og som man bevidst nyder, bevidst fremkalder, bevidst dyrker. Det er ikke en ubehagelig nødvendighed. Det er et listende, omskiftende system, der kommer ind.

Jeg kan godt lide at glide med i den stemning, glide med henad celloernes klang.(...)  Lange, lange toner, der spilles smukt med strygere."

Efteråret er både forfald og skønhed, stilhed og lange cellotoner. Vemodet bliver ikke et problem, der skal løses, men en stemning, man bevidst kan glide med i.

Den samme bevægelse findes i litteraturen. I melankolske bøger er stilheden ikke tom, og tristheden behøver ikke ende i en enkel forløsning. Her får erindring, ensomhed, tab og naturens skiften lov til at fylde.

Vil du mærke lidt af det vemod og læse bøger, der afspejler tungsindet, melankolien og får tankerne til at vandre, så læs med her.