Elmer og den forsvundne bamse Af David McKee
Anne anbefaler en billedbog, du kan læse højt for din bamse eller dit kæledyr
Af Rikke Beck Walther
Elmer og den forsvundne bamse
Af David McKee
Her er mit bud på en billedbog, du kan læse højt for din bamse eller dit kæledyr. Måske kender du allerede Elmer? Det er den ternede elefant, som bor i junglen, og oplever en masse ting, både med sin familie og sine venner.
I denne historie, er Elmer en rigtig god ven. For en dag er den lille elefantunges bamse nemlig blevet væk. Elefantungen kan slet ikke sove uden sin bamse, så Elmer er sød og låner ham sin egen sovebamse, indtil de har fundet elefantungens egen.
Elmer lover, at han gerne vil tage ud og lede, og spørger undervejs de andre dyr om hjælp til at finde bamsen. Han møder både løven, aben og fætter Wilbur, men ingen af dem har set elefantungens bamse.
Dukker bamsen op igen inden sengetid? Og hvor har den mon gemt sig? Alt dette kan du læse i bogen, som på sine 32 flotte og farverige sider både handler om at være hjælpsom, at få hjælp af sine venner, samt at låne ting og aflevere dem tilbage igen.
Har du nogen sinde prøvet at miste dit sovedyr? Og hvem ville du læse denne bog højt for?