Her er de fem shortlistede forfattere til Bogforums Debutantpris
Når Bogforum 2025 begynder den 7. november i Bella Center Copenhagen, vil årets bedste skønlitterære værk blive kåret med Debutantsprisen.
Af Biblioteket

De fem shortlistede værker til Bogforums Debutantpris viser, hvor forskelligt ny dansk litteratur tager sig ud. Der er romaner, selvbiografisk prosa, digte og kortromaner på listen, der enten er båret af fortællingens drivkraft, eller som modsætter sig en plotstruktur. Der er værker, der er legesyge og fantasifulde, og andre, der lader virkeligheden spejle sig i fiktionen.
Familieinstitutionen som tema
Familieinstitutionen er et fælles tema for flere af årets danske debutanter. Der er fortællinger, der går igen, om hvordan familier kan slå revner, og hvordan adfærd forplanter sig op igennem generationerne. Debutanterne har, så at sige, både det korte og det lange lys på – både det psykologiske rum og vores fælles rum, det, vi kalder samfundet, kastes der lys på fra flere vinkler.
De shortlistede værker er valgt ud fra et felt på 32 indstillede værker fra 16 forlag.
Vinderen offentliggøres på Bogforum fredag d. 7. november i forbindelse med den officielle åbning kl. 11.15 på Store Scene.