Takst - backup

Her kan du se gældende regler og satser for lånetider, gebyrer og erstatninger.

Du skal betale gebyr efter gældende takst, hvis du afleverer for sent. Gebyrerne er fastsat af Kommunalbestyrelsen i Billund Kommune.

Lånetid

  • Lånetiden er normalt 1 måned.
  • For nogle materialer kan lånetiden være kortere.
  • Se afleveringstidspunktet på udlånskvitteringen.
  • Du kan forlænge dine materialer 5 gange, hvis materialet ikke er reserveret til andre.

Sådan tjekker du om du har gebyrer og erstatninger

Hvis du logger ind på Billund Bibliotekernes hjemmeside, kan du under gebyrer og erstatninger se, om du skylder et eller flere gebyrer. 

Du er selv ansvarlig for løbende at kontrollere, hvad du har lånt og få det afleveret til tiden. Du kan se dine lån under Lån, hvor du også har mulighed for at forny.  

Du kan også kontrollere din lånerstatus på udlånsautomaterne på biblioteket.

Via appen Biblioteket, kan du også se din lånerstatus og forny dine udlån.

 

Gebyrtakster:

 

Gebyr ved for sen aflevering
 VoksneBørn 0-13 år
Datoen er overskredetkr. 20kr. 10
14 dage efter fristenkr. 50kr. 25
1 måned efter fristenkr. 200kr. 50

 

Hvis du ikke afleverer til tiden, skal du betale et gebyr.

Afleveringskvitteringen er din dokumentation for at have afleveret de lånte materialer. Kontrollér ved aflevering, at alle materialer er korrekt registreret og står på din afleveringskvittering.

Ved overskridelse af afleveringsdatoen gælder:

  • Hvis man låner flere materialer samtidig og afleverer/fornyer materialerne samlet, vil man få ét gebyr.
  • Hvis man låner flere materialer samtidig, men afleverer/fornyer materialerne af flere omgange, vil man få ét gebyr pr. aflevering.

Du vil blive udelukket fra at låne og reservere materialer, hvis du skylder 200 kr. eller mere.


 

Erstatninger

Hvis du ødelægger, mister eller ikke afleverer bibliotekets materialer, skal du erstatte dem. Du har som den sidst registrerede låner erstatningspligten, hvis du ikke har gjort opmærksom på en eventuel skade, før du lånte materialet.

Hvis du ikke har afleveret det lånte materiale 30 dage efter lånetidens udløb, betragter vi det som bortkommet og du vil få sendt en erstatning i din digitale postkasse. 

Bortkommet eller beskadiget materiale, skal erstattes med bibliotekets indkøbspris inkl. moms. Udover erstatningsbeløbet skal du betale for udgifter til fx indbinding og licensrettigheder. 

For film, musik samt spil bliver din udgift typisk højere end den pris, varen fås til i almindelig detailhandel. Det skyldes, at bibliotekets pris indeholder betaling til rettighedshaverne for at få tilladelse til udlån.  

Inkasso

  • Er lånte materialer ikke afleveret og gebyr ikke betalt senest 8 uger efter fristen, overgives sagen til inkasso, såfremt din regning overstiger 200 kr.
  • Der blokeres for yderligere lån, indtil sagen er bragt i orden.
  • Hvis du har materialer, der er kommet til inkasso, kan du aflevere materialerne på biblioteket og betale eventuelle gebyr via Mit Betalingsoverblik.
  • Betaler du ikke din inkassosag inden for 4 uger, vil du modtage en rykkerskrivelse fra kommunen med et rykkergebyr på yderligere 250 kr. 
  • Børn under 18 år kan ikke drages til ansvar for erstatninger og gebyr. Som forældre eller værge vil du drages til ansvar for disse. Vi sender derfor et brev adresseret til forældre/værge, der oplyser om barnets erstatninger og/eller gebyr, inden sagen videregives til inkasso.
     

Advis og hjemkaldelse på sms, e-mail eller App

Hvis du har oplyst din e-mailadresse og/eller dit mobilnummer, vil du få tilsendt en advis før afleveringsfristen. 

Du kan indsætte dit mobilnummer og/eller din e-mail under brugerprofil, når du er logget ind. 

Du kan også få adviseringer som Push-beskeder i App’en ”Biblioteket”.
 

Vi rykker kun én gang 

Vær opmærksom på, at biblioteket kun udsender én hjemkaldelse ved overskridelse af lånetiden. 

Vi sender hjemkaldelsen efter, at lånetiden er udløbet. Du skal altid betale gebyr, hvis du afleverer for sent, også selvom du ikke har modtaget en påmindelse eller hjemkaldelse før afleveringsfristen.
 

Hold styr på udlåns- og afleveringsdatoerne

På din udlånskvittering og i din lånerstatus står datoen for, hvornår du skal aflevere dine lånte materialer. Dette er sidste dag, du kan aflevere materialet, uden der påløber gebyr.

Bemærk at der kan gå op til 72 timer før din betaling kan ses på hjemmesiden og i Biblioteket app’en. Derfor vil du kunne opleve, at der stadig vises gebyrer/erstatninger på din konto, når du logger ind på hjemmesiden/app’en, selvom du lige har betalt din regning.


Mit Betalingsoverblik kan du altid se en opdateret status på dine betalinger til biblioteket.
 

Sådan betaler du

Betaling af erstatninger og gebyrer skal ske via Mit Betalingsoverblik
 

 

Hvis du ikke har MitID og er fritaget for Digital Post:

  • Vi sender vi et fysisk brev med et girokort til dig.
  • Du kan vælge betale girokortet i din bank på Magion Biblioteket eller Billund Bibliotek.