Digital Artikelservice

Digital Artikelservice giver dig nemt og hurtigt artikler fra fysiske tidsskrifter.

Digitale artikler direkte til din mail

Du får digitaliserede artikler fra trykte danske tidsskrifter fra Det Kgl. Bibliotek i Aarhus leveret direkte til din mail.

Adgang
Adgang hjemmefra

Digital artikelservice

Sådan gør du

Icon Description

For at finde digitale artikler, skal du gøre følgende:

  • Søg på dit valgte emne i søgefeltet på vores hjemmeside.
  • Klik derefter på filteret 'Materiale type' og vælg 'Artikler' 

Herefter kan du se en liste over de forskellige artikler inden for dit emne. Nogle artikler kan læses online og har knappen 'Se online', og andre artikler skal bestilles via knappen 'Bestil digital kopi'. 

 

'Se online'

Et stort antal af de artikler, som du kan søge frem, ligger i forvejen online på nettet, så du kan læse dem direkte fra bibliotekets hjemmeside. Det gør du ved at klikke på materialet i søgefeltet og derefter vælge 'Se online'-knappen .
 

'Bestil digital kopi

Det nye er, at du nu også kan få leveret artikler fra fysiske tidsskrifter, der ikke ligger på nettet. Artiklerne er (eller bliver) digitaliserede på Det Kgl. Bibliotek og ved bestilling sendt til din mail. Det kræver blot, at du er borger i Vejle Kommune, har en email-adresse og er logget ind på hjemmesiden. Du bestiller en artikel med 'Bestil digital kopi'-knappen.
 

Du kan finde artikler fra de over 40.000 forskellige fysiske tidsskrifter, som Det Kgl. Bibliotek rummer. Det er både specialiserede fagtidsskrifter, men også populære tidsskrifter som f.eks. mad- og motionsmagasiner.

Er du studerende, forsker eller menigmand vil Digital artikelservice være en gevinst for dig, og er du i tidspres, er servicen oplagt at bruge. For leveringstiden er på få minutter for artikler, som allerede er scannede, imens “nybestilte” artikler (dvs. artikler, som ikke tidligere har været bestilt) scannes og sendes til dig i løbet af maksimalt 24 timer på hverdage.

En stor del af de bestilte artikler kan leveres øjeblikkeligt, og antallet af scannede artikler øges over tid.