Kuglebaner
4.- 6. klasse. På Billund Bibliotek samt Magion Biblioteket.

På store, stående træplader bygger vi kuglebaner af paprør, elastikker, slanger, tøjklemmer og mange andre sjove materialer.
Eleverne designer selv spor og forhindringer, som kuglen skal trille igennem. Der er uendeligt mange muligheder og spændende timer i denne aktivitet, hvor eleverne bl.a. bliver klogere på fænomener som fart, hældning, vinkler og kinetisk energi og får mulighed for at arbejde med problemløsning, kreativitet og samarbejde.
Eleverne skaber selv udfordringerne, så det er motiverende og sjovt at løse dem. Vi designer, tester og eksperimenterer – en tilgang, der både kan bruges i fag som fx dansk, matematik, håndværk og design samt natur og teknologi.
Læringsmål
Selvregulering og koncentration:
At styrke elevernes evne til at regulere deres adfærd og koncentrere sig om opgaver og aktiviteter i gruppesammenhæng.
Samarbejde og fællesskab:
At styrke elevernes evne til at samarbejde, ved at deltage aktivt i et læringsfællesskab, komme med idéer, finde løsninger, og give plads til andres idéer.
Læring gennem leg:
At skabe en sjov og eksperimenterende atmosfære, hvor eleverne lærer gennem leg og designprocesser, der samtidig kan bidrage til at udvikle deres generelle faglige kundskaber.
Varighed:
90 minutter pr klasse
Sted:
Magion Biblioteket - kontakt vores børnekulturformidler Anne Søndergaard på mail: Ason@billund.dk eller tlf. 25 55 77 47
Billund Bibliotek. - Kontakt børnebibliotekar Mette Due Naldahl på e-mail MDN@Billund.dk eller tlf. 25 55 77 48.