Gå på opdagelse i biblioteket med det stædige egern
0. - 1. klasse. På Billund Bibliotek.

Læsning, bogsnak, bogstavjagt, rundvisning og masser af hygge på biblioteket.
Vi starter med at gå rundt i biblioteket og kigge på, hvad man kan lave, og hvad man kan låne med hjem. Så læser vi historien ’Det er MIT træ’ af Olivier Tallec. Historien handler om et lille, stædigt egern, der ikke vil dele med andre og hvilke fordele og ulemper, det ender med at have.
Til slut skal vi på bogstavjagt rundt i biblioteket. Vi skal finde de skøre egern, som har gemt bogstaver, der danner et ganske særligt ord.
Læringsmål:
Børnene lærer om forskellige følelser gennem højtlæsning med efterfølgende bogsnak, og en bogstavjagt rundt i biblioteket, hvor barnet lærer biblioteket at kende.
Varighed:
60 minutter.
Sted:
Billund Bibliotek. - Kontakt børnebibliotekar Mette Due Naldahl på e-mail MDN@Billund.dk eller tlf. 25 55 77 48.