Kreativ leg med historier. 2.-3. klasse.
2. - 3. klasse. På Billund Bibliotek

Vi læser historien 'Vitello bygger en monsterfælde' af Kim Fupz Aakeson højt for eleverne. Vitello elsker alt, hvad der er uhyggeligt; zombier, mumier, varulve, kirkegårde midt om natten og gamle hvide damer, som man kan se igennem. Men når mørket falder på, kan det alligevel godt blive lidt for uhyggeligt. Hvad gør Vitello, når han ikke kan sove, fordi han kan høre monstrene ude i gangen? Han bygger en monsterfælde!
Med afsæt i historien skal eleverne bygge deres egne monsterfælder. Men pas på! Lige pludselig dukker der et monster op, og så må vi håbe, at fælderne virker.
Forløbet er inspireret af metoden Novel Engineering, der har til formål at engagere børn i bøgernes verden, stimulere kreativitet og fantasien samt træne problemløsning.
Varighed:
2 - 3 timer
Sted:
Billund Bibliotek. - Kontakt børnebibliotekar Mette Due Naldahl på e-mail MDN@Billund.dk eller tlf. 25 55 77 48.