Besøg biblioteket og mød Læsefidusen
Førskolebørn og 0. klasser. På Billund Bibliotek.
Hygge, oplæsning og spændende aktiviteter for de mindste.
Børnene besøger biblioteket tre gange, så de lærer det rigtig godt at kende. Hver gang hygger vi os med højtlæsning og laver en spændende aktivitet.
Første besøg:
Hvad vil det sige at have en yndlingsbog? Vi læser en historie. Derefter tegner vi et bogmærke, og til slut skal vi på jagt efter yndlingsbøger på biblioteket.
Andet besøg:
Vi spiller bogstavjagt med Læsefidusen og læser en god historie. Vi kigger på fine begynderbøger, og børnene får et bogmærke med Læsefidusen med hjem.
Tredje besøg:
Vi læser en god historie på det grønne bjerg, og så skal vi på skattejagt og finde de forsvundne børnebogsfigurer.
Læringsmål:
Børnene bliver trygge ved biblioteket og lærer det at kende. De lærer at løse opgaver knyttet til Læsefidusen og får stimuleret fantasien gennem højtlæsning og skattejagt med kendte figurer.
Varighed:
3 besøg á 45 minutter eller efter aftale.
Sted:
Billund Bibliotek