
- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet: 20 DKK
- Sted
- I Oasen på biblioteket
- Bibliotek
- Magion Biblioteket
- Adresse
-
Tinghusgade 15
7200 Grindsted
Danmark
Nadja Albertsen fortæller om livet på en isoleret forskningsstation midt i Antarktis, hvor temperaturen om vinteren kan komme under -100 med windchill og hvor det ikke er muligt at komme væk i nødstilfælde – eller bestille nye ting når noget går i stykker.
Forskningsstationen Concordia befinder sig på Antarktis’ is-plateau, hvor luften er tynd og temperaturen dykker under -70 grader om vinteren. Stationens nærmeste nabo er 600 km væk, og 9 måneder om året er man fuldstændigt overladt til sig selv. Livet i dette isolerede og ekstreme miljø minder meget om at opholde sig i rummet, og stationen kaldes derfor også ”Hvide Mars”.
Nadja opholdt sig som en del af et hold på 13 personer ét år på stationen fra november 2018 til november 2019. Her arbejdede hun som læge og forsker for det Europæiske Rumagentur ESA, og på Concordia var hun bl.a. ansvarlig for at udføre en række undersøgelser af, hvordan vi som mennesker reagerer på og tilpasser sig livet i et ekstremt miljø. Disse undersøgelser kan forhåbentlig kan være med til at muliggøre længere rejser og ophold i rummet.
Foredraget er en del af Forskningens Døgn og Danmarks nationale klimahandledag
Prisen inkl. kaffe/te

