Foto: Nationalmuseet
Foredrag og litteratur

Kalkmalede riddere i Skibet Kirke: Kamp og krig i Guds navn

Tid
14:00 - 16:00
Sted
Billund Bibliotek
Hans Jensensvej 6
7190 Billund
Menighedssalen, Billund Kirke
Professor ved Nationalmuseet Martin Wangsgaard Jürgensen om danske kalkmalerier og specielt om ”rytterudsmykningen”.

I nogle få kirker herhjemme finder man kalkmalede slagscener og billeder af riddere fra 1100-tallet og 1200-tallets begyndelse; en af dem er Skibet Kirke. 

Disse billeders tolkning har været flittigt diskuteret i forskningen. Alt fra scener i Det gamle Testamente, over gengivelser af korstog i Baltikum, til fortællinger om gralsriddere har været bragt i spil. 

Nyere forskning peger imidlertid på billedernes allegoriske betydning, og i dette foredrag skal vi dykke ned i riddernes plads i højmiddelalderens billedkunst. 

Efter foredraget kører Martin Jürgensen med til Skibet kirke for at se på kalkmalerierne. Kørsel i private biler. 

Pris 60kr