Aktiv fritid

Donér din stemme og styrk dansk taleteknologi

- du modtager et gavekort på 400 kr.

Af Mette Kulmbach

Hvad skal du gøre?

Billund Bibliotekerne og Alexandra Instituttet søger borgere, der vil lade deres stemme optage. 

Vi har brug for personer, der vil bruge 2,5 timer på at læse tekster op og deltage i samtaler med andre borgere. Begge dele vil være instrueret af personale på stedet.

Hvad bidrager du til?

Din optagelse bliver en del af et dansk taledatasæt, der vil indeholde optagelser af mere end 1.000 personers dialekter og accenter fra hele Danmark. Dermed bidrager du til udviklingen af dansk taleteknologi, så computere og kunstig intelligens bedre kan forstå dansk tale og svare på en fornuftig måde i en dansk sammenhæng. 

Datasættet vil blive frit tilgængeligt for alle, så udviklere, virksomheder og offentlige institutioner kan drage nytte af dem.

Praktisk

Optagelserne foregår på:

Billund Centret

Hans Jensens Vej 6

7190 Billund

D. 20.-21. januar 2025 fra kl.  09 - 19.00 

Du tilmelder dig nedenfor. Når vi begynder at nærme os optagelserne, vil du blive kontaktet for at aftale et specifikt  mødetidspunkt.

Få et gavekort

Som tak for din hjælp og tid får du et gavekort på 400 kr., som kan bruges i de fleste butikker landet over. 

Vi søger personer i alle aldre og køn.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål eller vil høre nærmere, inden du tilmelder dig, så kontakt :

Sif Lehmann fra virksomheden Alexandra Instituttet, der står for optagelserne

Tlf: 60185869 

Mail: sif.lehmann@alexandra.dk