Læseklubben på Billund Bibliotek

Læseklubben Billund
Læseklub for dig mellem 9 - 12 år. Vi hygger og læser en masse gode bøger. Du vælger selv, om du læser danske eller engelske bøger. Der er ingen tilmelding, du møder bare op.
Date
16 januar 2025
Tid
15:00 - 16:00
Sted
Langbordet
Bibliotek
Billund Bibliotek
Adresse

Hans Jensensvej 6
7190 Billund
Danmark

Læseklub for dig mellem 9 - 12 år. Vi hygger og læser en masse gode bøger. Du vælger selv, om du læser danske eller engelske bøger. Der er ingen tilmelding, du møder bare op.


Vi mødes hver torsdag med start fra torsdag d. 9. januar og vi slutter torsdag d. 22. maj. Ud over at læse, bestemmer vi i fællesskab, hvad vi har lyst til at lave i læseklubben.

En torsdag i hver måned laver vi en særlig aktivitet.  Se nedenfor.

Biblioteket byder på saltstænger og en juicebrik. Der er ingen tilmelding, du møder bare op.
 

Nogle torsdage laver vi andre aktiviteter, som du kan se lige her:

 

Aktivitet torsdag d. 9. januar:

Vi skyder Læseklubben i gang med en omgang Bogbanko. Der bliver vist billeder af bogforsider. Har du mon det samme billede på din bingobogplade eller kan du gætte hvad bogen hedder? Vind søde og lækre præmier.

 

Aktivitet torsdag d. 6. februar:

Lav et bogmærke til dine yndlingsbøger. Vi skal dekorere flotte bogmærker, så vi er klar til at læse en masse bøger.

Aktivitet torsdag d. 6. marts:

Brandvarme anbefalinger – hjælpe andre børn og unge med at finde ud af hvilke bøger der er de fedeste. Vi sætter klistermærker på de bedste bøger. Derefter går vi i gang med at skrive anbefalinger, måske er du den heldige vinder af et gavekort. Konkurrencen kører i en måned.

Aktivitet torsdag d. 3. april:

Boganbefalinger - Vi skriver sammen anbefalinger til bibliotekets hjemmeside. Vi hygger med kage imens.

 

Aktivitet torsdag d. 1. maj:

Lav en mulepose til dine yndlingsbøger. Når man er en vaskeægte læsehest, skal der en god pose til at bærer alle bøgerne hjem i. Farvelæg din egen bogpose med tekstiltusser. Vi ønsker hinanden god sommerferie og hygger med en is.