Atter engang er Ridder Jernhøg og co på rejse. Imperiet trues og rejseselskabet er på vej efter Bhelliom, manifestationen af de mægtige troldeguders magt. Bhellioms genkomst er det eneste, der kan redde imperiet fra ondskab og ødelæggelse. Sephrenia og een af barnegudindens inkarnationer, Fløjte, er med i rejseselskabet og det borger for een af seriens kvaliteter, nemlig magi og religions-filosofiske betragtninger. Sephrenia belæres af en repræsentant for en anden race, Delphaerne, at hendes gudinde forhindrer sine tilhængere i at vokse som mennesker og guddommelige væsener, for så længe de er børn, er hun sikker på magten og deres kærlighed. Hvorimod deres Gud, ved at overdrage sin guddommelige magt, tvinger dem til at vokse. Dronning Ehlana varetager en anden af seriens kvaliteter. Hun lærer herskeren i Thamuli at tænke politisk: et par velanbragte politiske mord sætter ligesom tingene på plads. Alt er altså ved det gode gamle i 3. del af Ridder Jernhøg. Og der spores ingen træthed i fortælleglæden. Dette bind i den efterhånden lange række af serier, der afløser hinanden, er lige så underholdende, levende og interessant som første bind