sommerbogen 11 juni - 21 august

Sommerbogen 2021 - Læs og vind i din sommerferie!

07.06.21
Er du i alderen 6-15 år? Så kan du deltage i Danmarks største læsekonkurrence Sommerbogen 2021. 

Det er de Danske Børnebiblioteker der står bag læsekonkurrence, Sommerbogen 2021.

Hvornår kan jeg deltage?

Du kan deltage i Sommerbogen fra den 11. juni til den 21. august 2021. Det er nemt at deltage! 

Start med at hente et udfordringsark i MAGION Biblioteket eller på Billund Bibliotek, ( Du kan også udskrive udfordringsarket selv )

Derefter læser du en masse gode bøger hen over sommeren, og kan være med i konkurrencen om fede præmier. Hovedpræmien er: Tøm en boghandel på 5 minutter!

Hvad kan man vinde?

Alle deltagende børn er med i lodtrækningen om 3 hovedpræmier, som er at tømme en boghandel på 5 minutter. 

Præmier til alle

Efter 22. august kan du hente en gratis boggave på børnebiblioteket, hvis du har deltaget i sommerbogskonkurrencen. 

Sådan gør du

  • Hent et udfordringsark på biblioteket fra den 11. juni
  • Læs 3 bøger og løs 10 af læseudfordringerne
  • Udfyld de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket
  • Aflever det udfyldte udfordringsark på dit lokale bibliotek senest den 21. august
  • Du er nu med i lodtrækningen om de 3 hovedpræmier

Hvad skal du læse?

Du kan få masser af idéer og inspiration til læsning i vores børneunivers på hjemmesiden og på eReolen Go.

Husk også, at du altid kan få gode læsetips på biblioteket!

Du kan læs mere om Sommerbogen på Bibliotekernes Læsespor.