Elverdronningens riddere
Elverdronningens riddere

Elverdronningens riddere

27.07.18
I denne serie møder du bl.a. elvere, riddere, dværge og troldmænd.

Serien om elverdronningens riddere er skrevet af Peter Gotthardt, som er kendt for mange gode børnebøger. I første bog lykkedes det elverpigen Nellike at slippe væk fra Jætten Gru, der truer hendes forældre og stedet hvor de bor. Hun opsøger elverdronningen for at få hjælp til at bekæmpe jætten. Stalddrengen Hassel skynder sig at tilbyde sin hjælp, så sammen drager de ud på den farefyldte færd for at redde Klippedalen. 

I de følgende bøger fortælles der mere om Nellike og Hassel, men der introduceres også nye person. dog aldrig flere end der er muligt for læseren at holde styr på persongalleriet. Hver bogs fortælling afsluttes, men det er dog stadig en god idé at læse bøgerne i rækkefølge. 

Bøgerne er fyldt med flotte billeder og er passende til selvstændig læsning fra 9 - 11 år. Er velegnet til både drenge og piger, som gerne vil læse en gode fantasy historier.

Serien om "Elverdronningens riddere" efterfølges af "Elverdronningens børn" og "Elverfolkets skæbne".
Endelig har Peter Gotthardt skrevet serien "Elvernes land", som foregår i samme univers, men har et lettere lix og derfor passer til 7 - 9 årige. 

Seriens rækkefølge:

Elverdronningens riddere:

  1. Det fortryllede skjold
  2. Den forheksede ø
  3. Den brændende borg
  4. Det giftige bæst
  5. Den sorte ridder
  6. Den hvide hjort
  7. Det blodrøde tårn
  8. Den gyldne drage

Elverdronningens børn:

  1. En ukendt verden
  2. Skoven uden veje
  3. Jaget vildt
  4. Sværdets forbandelse
  5. I fjendens lejr
  6. Den døende dal
  7. På liv og død
  8. Den sidste rejse

Elverfolkets skæbne:

  1. De jernklædte krigere
  2. Det forstenede hjerte
  3. De glemte grave
  4. Den forunderlige fløjte

Elvernes land:

  1. De magiske bær
  2. Løven i skoven
  3. Den øde borg
  4. Troldens børn

Serien findes også som e-lydbog på ereolen. 

Materialer