cool making

Vi søger Maker-assistenter til makerspace

18.02.20
Den 2. marts 2020 åbner vi makerspace MAGION Biblioteket og vi har brug for hjælp.

Har du interesse i IT og teknologi og kan 3D printe eller sy på symaskine, så er det måske dig vi har brug for.

Vi søger 2 maker-assistenter fra den 1. marts (eller snarest derefter) til den 31. oktober 2020 til at hjælpe i vores kommende makerspace MAGION Biblioteket ca. 5 timer om ugen. Der er mulighed for at forlænge ansættelsen. Vores makerspace er et værksted for unge og voksne over 15 år.

Makerspace MAGION Biblioteket stiller forskellige teknologier til rådighed. Her kan man for eksempel anvende 3D-printer, vinylskærer, symaskiner og varmepresser. 

Den primære opgave som maker-assistent vil være at vejlede de, der gerne vil anvende makerspace. Herudover hjælper du med oprydning, vedligehold og opfyldning.

Profil:

  • Du har erfaring med at bruge en 3D printer
  • Du har interesse for at nørde med forskellige teknologier
  • Du har mod på at lære nyt og lyst til at lære fra dig
  • Du er kreativ og har en eksperimenterende og undersøgende tilgang til tingene
  • Du er venlig og imødekommende
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du er mødestabil og kan tage ansvar for dit arbejde

Yderligere oplysninger:

Fås hos Kim Nissen, tlf.: 7213 1502, mail: kni@billund.dk eller Dorthe Dam, tlf.: 7213 1486, mail: dd@billund.dk

Arbejdstiden er 5 timer om ugen. 

Maker-assistenterne ansættes på bogopsætter lignende vilkår. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Ansøgning:

Vi skal have din ansøgning senest den 23. februar 2020. Ansøgningen sendes via ofir.dk - klik her for at komme til formularen.

Vi planlægger at holde samtaler i uge 9.

Om os: 

Billund Bibliotekerne & Borgerservice er borgerens indgang til det offentlige i Billund Kommune. Vi er en institution med fuld integration af kommunens bibliotek og borgerservice med hovedbibliotek i Kultur- og Idrætscentret Magion i Grindsted og filialer i Billund, Vorbasse og Sdr. Omme.  Vi er i alt ca. 30 medarbejdere og vægter faglig og personlig udvikling højt. 
 

BILLUND KOMMUNE
 - en attraktiv arbejdsplads med trivsel 

 I Billund Kommune arbejder vi værdibaseret med fokus på at skabe trivsel. Det skal sikre, at vi har en attraktiv arbejdsplads, hvor vi arbejder indlevende, effektivt og serviceorienteret. 

 Vi tror på, at kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere er bedst til at sikre borgerne en god service. 

 Derfor prioriterer Billund Kommune udvikling af den enkelte medarbejder og af arbejdspladsen højt, og både ledere og medarbejdere er forpligtede til såvel individuel som fælles kompetenceudvikling. 

 Der er samtidig en forventning om, at ledere og medarbejdere nyttiggør deres kompetencer i det daglige arbejde, ligesom de videreformidler og modtager deres viden positivt. 

Tags