Titler du altid kan låne på eReolen.dk og eReolen Go

19.05.21
Er du løbet tør for antal udlån i eReolen.dk eller eReolen Go? Husk at der er titler du altid kan låne. Læs mere her.

eReolen.dk og eReolen Go er lige som en bil som kan løbe tør for brændstof eller batteri. Biblioteket afsætter hver måned et beløb til servicen og når disse er brugt kan du risikere at du får afvist at gennemføre et udlån på en titel. Fortvivl ej, for der findes titler du altid kan låne uanset hvad.

Biblioteket beklager meget, at vi grundet nedskæringer, har været nødsaget til at reducere i antallet af e-bøger og net-lydbøger du kan låne pr. måned.

Hvilke fejlmeddelser kan jeg støde på hvis jeg ikke kan låne en bestemt titel?

"Biblioteket har nået forbrugsgrænsen i indeværende måned. Kontakt evt. dit lokale bibliotek for yderligere oplysninger (#125)."

"Fejl. Antallet af samtidige lån er overskredet (#120) Se titler du altid kan låne. Ok"

Titler du altid kan låne - uanset hvad!

På eReolen er det muligt at låne udvalgte titler, uden at de tæller med i din normale lånekvote. I daglig tale blive disse kaldt "Ekstra lån". Du kan altid kende titler, der er 'Ekstra lån', på den blå markering i øverste højre hjørne. På den måde kan du altid orientere dig om, hvorvidt en titel er et 'Ekstra lån'.

Når du har lånt 'Ekstra titler' på eReolens hjemmeside, er de naturligvis også tilgængelige i eReolens app fra 'Min side', og du kan læse og lytte til dem på samme vis som andre lånte titler.

Klik her for at se det store udvalg af ekstra titler du altid kan låne.

Jeg har lige meldt mig ind, hvorfor virker det ikke?

Når du melder dig ind på vores hjemmeside med NemId, kan du først forvente at eReolen.dk virker efter 24 timer. Så hvis det ikke virker første gang du forsøger at logge på eReolen.dk, så vent og se om det ikke virker senere.

Bemærk at du skal være bosiddende i Billund Kommune for at benytte eReolen.dk. Hvis du kommer fra en anden kommune, kan du godt bruge eReolen.dk, du skal blot benytte din hjemkommunes bibliotek.

De fysiske materialer er ikke omfattet af hvilken kommune du er fra. Du er naturligvis meget velkommen til at forsætte med at låne og bestille fysiske materialer på Billund Bibliotekerne.