Sommerbogen 2018 – Danmarks største læsekonkurrence!

12.06.18
15. juni åbner Danmarks største læsekonkurrence for de 7-14-årige. I Sommerbogen gælder det om at læse og anmelde en masse bøger i løbet af sommerferien.

Du kan vinde fede præmier og opdage nye spændende, gode, uhyggelige og sjove bøger.

Anmeld 3 bøger, så er du med i både den lokale sommerbog-konkurrence på Billund Bibliotekerne og i den nationale konkurrence på Biblo.dk. Du kan skrive anmeldelsen eller lave en video. Du har hele ferien til at læse mindst 3 bøger - og vi hjælper dig gerne med at finde de allerebedste.

Hvad kan du vinde?
Hovedpræmierne er en iPad Mini. Biblo.dk vælger en vinder blandt de 7-11 årige og de 12-14 årige i kategorierne ”Bedste anmeldelse på skrift”, ”Bedste videoanmeldelse” og ”Den heldige”. 
Billund Bibliotekerne laver en lokal konkurrence, hvor de børn fra Billund Kommune, der skriver flest anmeldelser i løbet af sommeren, vinder flotte bogpræmier.

Sådan gør du:

  1. Læs en fed bog.
  2. Find bogen på Biblo.dk
  3. Tryk på ”Anmeld” og skriv hvad du synes om bogen eller lav en video.
  4. Gentag trin 1-3 med mindst 3 forskellige bøger 

Når du har anmeldt dine 3 bøger, kan du komme forbi biblioteket i Billund eller i Grindsted og få en bogpræmie. 

Fakta for forældre:
Sommerbogen er en læselystkampagne lavet af de danske børnebiblioteker. Kampagnen har kørt siden 2012. Formålet er at få flest mulige børn til at læse bøger i deres sommerferie og at få dem til at fortælle, om det de har læst.

Biblo.dk er både et digitalt fællesskab, et digitalt bibliotek og en ramme om landsdækkende kampagner og konkurrencer på bibliotekerne. Via online grupper, biblioteket og kampagnerne giver Biblo.dk adgang til en verden af bøger, film, musik, spil og en masse aktiviteter for børn i alderen 7-14 år. Det er de danske folkebiblioteker, der står bag Biblo.dk

Læs mere om Sommerbogen her