Lise Nørgaard

Lise Nørgaard

02.01.23
Den folkekære forfatter og journalist Lise Nørgaard er gået bort i en alder af 105 år.

Du husker nok  mest Lise Nørgaard for tv serien Matador som for de fleste er et kært folkeeje.

I min barndom i 70'erne  i sad min famlilie troligt forand fjernsynet og så Matador efterhånden som den blev sendt. Uge efter uge ventede vi troligt på at se hvad der skete med de forskellige personer. I dag kan man streame eller låne Matador.

Det er en helt særlig oplevelse at havde oplevet Matador da den blev sendt første gang. Matador var noget man snakkede om når der var gæster. For mit unge sind var der også en masse lærdom at hente. Matador fortalte om en tid der havde været. Især husker jeg afsnittene omkring anden verdenskrig og  hvordan Maude Varnæs gik fra at være en småforkælet frue til at hjælpe jøden Stein med at flygte til Sverige.

Lise Nørgaard var meget naturligvis meget mere end Matador. Hun blev blev født i Roskilde i 1917 og uddannet journalist. Hun fik gennem årene et væld af litteratur priser, som du kan se på hjemmesiden"Litteraturpriser".

Hvis du har lyst til at blive klogere på hvem Lise Nørgaard var og hendes forfatterskab, så kan jeg anbefale det forfatterportræt som du finder på Forfatterweb. Når du kommer ind på siden kan du logge på med dit bibliotekslogin for at få adgang. Her kan du læse mere om hvor hun har fundet sin inspiration til mange af sine personer i Matador.

På bibliografi.dk kan du se en komplet liste over alle de udgivelser som Lise Nørgaard stod bag.

Jeg personligt har fået lyst til at dykke ned i et udvalg af hendes bøger. Hvis du har det på samme måde, kan du se et udvalg af hendes bøger nedenfor, som du kan bestille løs af. Vi har naturligvis også Matador som dvd hvis du stadigvæk har en afspiller. 

 

Materialer