Billede af Jon loemann Stephensen

Kunstig intelligens

20.02.24
Spændende foredrag i forbindelse med Forskningens døgn

Chat-demokratiet - Hvad kommer AI til at betyde for den demokratiske samtale?

Foredrag ved Jon Løhmann Stephensen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur i Aarhus

I demokratiet spiller sproget en central rolle. Men hvad sker der egentlig, når vi ikke længere er alene i dette samtalerum, og i stedet skal dele det med kunstig intelligens?

Vil kunstig intelligens spille en rolle i kulturel meningsskabelse, politiske overvejelser og diskussioner om opbygning af fællesskaber og tilhørsforhold. Hvilke slags offentligheder og fællesskaber vil opstå i den nære fremtid, når diskussioner om for eksempel politiske spørgsmål bliver viklet ind i og assisteret af AI-drevne 'info-diskursive' hjælpemidler? Hvem kommer til orde? I hvilket sprog? Og hvilken slags borgere vil vi – og måske kunne vi – blive?

Alt dette og meget mere vil Jon Løhman Stephensen forsøge at give svar på når han besøger Magion biblioteket. 

Foredraget er en del af Forskningens døgn

Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der skaber mødesteder mellem forskere og borgere. Festivalen foregår hvert år i slutningen af april.  

Foredraget er gratis men kræver tilmelding. Du kan tilmelde dig her

Onsdag d. 24. april Kl. 19.00
Magion biblioteket - Mødelokale „Energien“ 

Materialer