Julebanko på biblioteket

23.11.22
Kom i den helt rigtige julestemning med gode julehistorier, banko og hygge.

Kniber det lidt med julestemningen? Så tag din veninde, din mor eller din nabo under armen og vær med til årets hyggeligste banko. Vi holder julebanko i Magion d. 7. december og i Billund d. 8 december. Prisen er kun 35 kr pr. deltagere, som udelukkende går til forplejningen.  

Vi læser tre af de hyggeligste julehistorier højt, og undervejs skal du følge godt med på din bankoplade. Det er nemlig ord fra historierne, du skal finde på din plade. Og når pladen er fuld, er der banko. Du kan vinde frosne ænder, kaffe og chokolade, og der er naturligvis også præmier til sidemakkeren. 
Som altid er det Kirsten Vagtholm, der er oplæser i Billund, og i Magion har vi fået Dorthe Dam til at stå oplæsningen. 

I pausen spiser vi æbleskiver og du kan prøve kræfter med den store Pausequizen, hvor vinderen får en dejlig julekurv fyldt med lækkerier.
Et lille tip: I år handler Pausequizen om julefilm, så du kan lige nå at se dine favoriet julefilm inden arrangementet, så du er helt klar til den svære quiz. Nederst på siden kan du se nogle af de film, der kan være spørgsmål til i quizen. 

Billetter til julebanko i Magion Biblioteket

Billetter til julebanko på Billund Bibliotek

Tags
Materialer