Månedens Billund og Vorbasse

Månedens bog i Billund og Vorbasse

03.10.18
I oktober måned har vi på bibliotekerne i Billund og Vorbasse fokus på tre nyere titler.

”Vil ikke forstyrres” af Mette Reinhardt Jakobsen

Bogen ”Vil ikke forstyrres” handler om en lille dysfunktionel familie, der forsøger at redde stumperne af et ægteskab efter manden Anders’ utroskab. Anders har mødt en anden og forlader for en kort stund familien, men fortryder og flytter hjem igen. Nu er det så op til ham og hans kone Anne at få det hele til at køre igen. For at redde det hele beslutter de sig for at flytte til Paris, hvor Anders har fået en nyt job, og Anne kan finde et fint hus. Men også her lurer fristelser, både nye og gamle.”Vil ikke forstyrres” er en lille humoristisk, letlæst roman.

”Zornig - fra vred til voksen” af Lisbeth Zornig Andersen

Denne bog er en opfølger til Lisbeth Zornigs gennembrudsbog ”Zornig – vrede er mit mellemnavn”.
Den skabte meget stor opmærksomhed om omsorgssvigt og misbrug af børn, og der kom også en TV-dokumentar, hvor Lisbeth Zornig bl.a. opsøgte personer fra sin familie og fortid. 
Den nye bog er skrevet i dagbogsform henover 2017. Man hører dels om hendes dagligliv, og om på hvilken måde hendes barske fortid har påvirket mange aspekter af livet. Ud over sine forældre og søskende fortæller hun også om forholdet til sin mand, og om hvordan senfølgerne af barndommen virker ind på hendes professionelle arbejde med blandt andet foredrag og projekter. 
Hendes livsrejse handler i virkeligheden slet ikke om at lægge fortiden bag sig, snarere om at se den i øjnene og acceptere, at den aldrig slipper sit tag.

”Lus og Bette” af Pieter Koolwijk

Lukas er bange for Arne, der mobber ham og kalder ham Lus, fordi han er den mindste i klassen. En dag starter Bette i klassen, og hun er meget mindre end Lukas og gider ikke hedde Lisbet. Bette er fuld af fis og ballade og finder sig ikke i noget. Bette har altid et svar parat. Lukas og Bette bliver hurtigt venner, og de finder ud af at mobberen Arnes mor har særlige og uhyggelige evner. Det sender Lus på en nervepirrende tur i Arnes mystiske hus.
En fin og sjov bog om mobning og venskab. Den handler om at være sig selv og at turde være anderledes, og ikke mindst om at virkeligheden afhænger af øjnene der ser. Historien er fuld af overraskelser og skægge indfald, og den egner sig til oplæsning fra 6 år. 

 

Materialer
Mette Reinhardt Jakobsen: Vil ikke forstyrres : roman
Reservér
  • Bog

Vil ikke forstyrres : roman

Af Mette Reinhardt Jakobsen (2017)
Læs mere
Lisbeth Zornig Andersen (f. 1968): Zornig - fra vred til voksen
Reservér
  • Bog

Zornig - fra vred til voksen

Af Lisbeth Zornig Andersen (f. 1968) (2018)
Læs mere
Pieter Koolwijk: Lus og Bette
Reservér
  • Bog

Lus og Bette

Af Pieter Koolwijk (2016)
Læs mere