Ugens anbefaling fra personalet

08.10.18
Ugens anbefaling er lavet Mette H

Lysets hjerte af Kenneth Bøgh Andersen.

”Lysets hjerte” er Kenneth Bøgh Andersens nyeste bog fra sommeren 2018.

Jack skal holde ferie med sin mor og lillesøster i det faldefærdige hus Villa Tempus, som ligger så langt ude i skoven, at der ingen mobildækning er. Jack er derfor sikker på, at det bliver den værste ferie nogensinde. Men det gamle hus dækker på mange hemmeligheder og et forbudt rum, og som altid så trækker det forbudte. Jack går derfor ind i det dette rum og her finder han en hel ny verden, som har brug for hans hjælp. Eller har den?

Bogen er en mesterlig blanding af gys og fantasy og som altid med Kenneth Bøgh Andersens bøger meget spændende. Bogen kan læses fra 12 år og opefter.

Når du har læst denne bog, kan jeg varmt anbefale at læse ”Tempus fugit” og ”Skæbnemageren” af samme forfatter. Ja, jeg gætter på, at du kan faktisk ikke lade være…

Mandagshilsner fra
Mette H

Materialer
Kenneth Bøgh Andersen: Lysets hjerte
Reservér
  • Bog

Lysets hjerte

Af Kenneth Bøgh Andersen (2018)
Læs mere