Ugens anbefaling fra personalet

05.02.18
Ugen anbefaling er lavet af Mette H fra biblioteket

Mandagsanbefaling

Kenneth Bøgh Andersens ”Djævelens lærling” er en af mine ynglingsbøger. Bogen er første del i serien ”Den Store Djævlekrig” og handler om drengen Philip Engell, som ved en fejl bliver valgt til Djævelens lærling. Desværre for Djævlen viser det sig, at det bliver meget svært at få den engle-gode Philip oplært til den næste Djævel. Bogen er rigtig godt skrevet og meget humoristisk, især Djævelens frustrationer i hans forsøg på at få Philip til at finde sin indre djævel. Samtidigt er der mange historiske referencer, da Philip i sin færden rundt i Helvedet møder bl.a. Pontius Pilatus, Hitler og mange flere. Bogen kan læses fra 12 år, men er så spændende, morsom og underholdende, at den sagtens kan læses af alle aldre.

Mandagshilsner fra
Mette H

Materialer
Reservér
  • Bog

Djævelens lærling

Af Kenneth Bøgh Andersen (2007)
Læs mere