The Witcher

The Witcher

23.03.21
Læs bøgerne, før du ser serien!

Netflix, har lanceret tvserie baseret på en bogserie, nemlig The Witcher, eller Witcheren som den hedder på dansk, skrevet af Andrzej Sapkowski.
Men hvad med at læse bøgerne inden du kaster dig over tv serien?  

Geralt er witcher, hvilket er en slags omvandrende monsterjæger, der rejser fra landsby til landsby og bekæmper diverse forskellige uhyggelige og mystiske skabninger. Han har magiske egenskaber, men er også blottet for menneskelige følelser og kommer derfor til at fremstå meget kold og kynisk. Dog kan troldkvinden Yennefer få følelserne frem i Geralt.

Serien er en skør men også velfungerende blanding af western, ridderromaner og slavisk mytologi fyldt med intriger og galgenhumor. Desuden bliver gamle eventyr såsom Askepot og Snehvide flettet fornemt ind i historien. Fantasy for voksne når det er allerbedst.

Faktisk er The Witcher bogserien helt tilbage fra 1990'erne og blev i 2007 til et computerspil. Siden hen er der kommet 2 efterfølgere til spillet, og her på biblioteket har vi The Witcher III til ps4

Er du er mere til e-bøger, kan du også finde hele serien på eReolen. 

Materialer