Lunefulde løfter af Tessa Dare

Lunefulde løfter

17.06.21
Ny romantisk og lidt fræk serie for alle, der elsker Bridgerton og Wallflowers serierne.

Er du også vild med romantiske historier sat i gammel tid? Og kan du slet ikke få nok af familien Bridgerton, familien Hathaway og de 4 bænkevarmere fra serien Wallflowers. Jamen så skal du i gang med at læse den nye serie "Lundefulde løfter" af Tessa Dare. 

I første bog "Et forførende tilbud" er hovedpersonen præstedatteren Emma, som på grund af sin fortid har været nødt til at erhverve sig som syerske for de fine damer i London. Men en dag får hun et meget specielt tilbud af Hertugen af Ashbury. Han tilbyder nemlig et fornuftsægteskab, hvor det eneste krav er, at hun skænker Hertugen en arving.
I starten støder de to på mange udfordringer, men langsomt nærmer de sig hinanden. Men Emma har svært ved at trænge igennem til Hertugen, han har nemlig sine egne dæmoner at kæmpe med. 

Undervejs bliver Emma gode veninder med Alexandra, Penelope og Nicola og i de følgende bind i serien er det deres historier, vi stifter bekendtskab med.  

Tags
Materialer