De store forfattere - Leonora Christina Ulfeldt

Leonora Christina Ulfeldt (1621-1698) var datter af Christian IV og Kirsten Munk. I 1636 blev Leonora Christina gift med Corfitz Ulfeldt, og sammen blev de snart et magtfuldt par. Leonora Christina havde studeret flittigt for at leve op til sin mands internationale uddannelse, og hun var derfor velbevandret i sprog og historie. Deres magtfulde placering varede dog ikke ved, og efter kongens død måtte de flygte fra Danmark til Sverige, da Corfitz Ulfeldt blev anklaget for at have taget af Øresundstolden. Da krig udbrød mellem Danmark og Sverige i 1657, var parret på svensk side. De blev dog alligevel anklaget for forræderi mod den svenske konge. Da de atter befandt sig i Danmark, blev de arresteret og fængslet på Hammershus på Bornholm. Senere blev Leonora Christina placeret i Blåtårn.

Leonora Christina skrev flere værker, men det er specielt "Jammersminde", som hun er kendt for. "Jammersminde" giver læseren en unik og spændende indsigt dels i livet ved hoffet, men også hvor galt det kan gå for selv adelige, når de lægger sig ud med de forkerte. Her får man indblik i de kummerlige forhold, som Leonora Christina boede under i Blåtårn. Det selvbiografiske værk er på mange måde forud for sin tid, og på trods af titlen er det bestemt ikke kun jammer, der er omdrejningspunktet. Leonora Christina udstiller magthaverne og specielt mændene bag hendes arrestation. Hun fremhæver sig selv og kvindekønnet generelt som stærkere end de mænd, som har magten. "Jammersminde" er skrevet under hendes ophold i Blåtårn og siden redigeret efter hendes løsladelse. Det var også i Blåtårn, at Leonora Christina skrev ”Hæltinners Pryd”, disse kvindeskildringer var opdelt i tre: de stridbare (de tapre), de trofaste og kyske og de udholdende. I dag er der dog kun bevaret den første del. Leonora Christina sad fængslet i Blåtårn fra 1663-1885.