De store forfattere - Henrik Pontoppidan

Følger du også med i anden sæson af DR programmet ”Mick Øgendahl og de store forfattere”? Og er du blevet nysgerrig på Henrik Pontoppidan? Så har vi fundet et udvalg af hans bøger frem til inspiration samt nogle bøger om Pontoppidan og hans forfatterskab.

Henrik Pontoppidan (1857-1943) voksede op i et stærkt kristent hjem, han var nummer ni ud af en børneflok på 16. Faren var præst, og da familien flyttede til et andet sogn herskede der en stram økonomi. Dette passede godt til farens kristne livssyn. Henrik Pontoppidan forlod præstegården til fordel for København, hvor han ville uddanne sig til ingeniør på Polyteknisk Læreanstalt. Historien lyder måske nok lidt bekendt for de, som har læst Pontoppidans hovedværk Lykke-Per, hvor der er mange ligheder mellem den unge Per Sidenius og Henrik Pontoppidan selv. Ingeniør blev han dog aldrig, han droppede ud af studiet og ville i stedet være forfatter.


I 1917 modtog Henrik Pontoppidan Nobelprisen i Litteratur, det år var prisen delt mellem Pontoppidan og Karl Gjellerup. Pontoppidans værker er samfundskritiske og ser desuden kritisk på kristendommen og dens tag i mennesket, det var noget, som han udforskede i hele sit forfatterskab. Pontoppidan tog desuden udgangspunkt i naturalismens tanke om arv og miljø, og han interesserede sig specielt for den sociale arv, og hvad der forhindrer individet i at udfolde sig. Her så Pontoppidan også nærmere på den menneskelige psyke, og hvad der præger den.
 

Materialer