Pippi fylder 75 år

Tillykke til seje Pippi Langstrømpe

02.06.20
Vores allesammens frække, stærke og rare pige er den 21. maj i år fyldt 75 år og det skal fejres.

Viste du at Pippi mere præcist hedder Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe?


Den 21. maj er det 75 år siden, at den første Pippi-bog af forfatteren Astrid Lindgren udkom. Pippi vil altid forblive en pige på cirka 9 år, og mange børn kender og elsker Pippi, fordi hun er helt sin egen og ikke lader sig diktere af bedrevidende voksne. Faktisk kan Pippi ligefrem lære de voksne noget, og det kan fx ses på de mange gange, vi citerer Pippi i dag. 

Et af citaterne lyder:
”Når man er ekstra stærk, så har man også en særlig forpligtelse til at være sød mod andre”, som meget fint handler om, at man ikke skal være arrogant over for andre mennesker, der er et andet sted i livet end en selv. 

Det næste citat giver måske lidt sig selv: ”Hvis man er stille i al for lang tid, så sker der det, at tungen visner”, hvilket jo på ingen måde er rart og lyder en smule ensomt. 

Et sidste og måske det mest kendte citat lyder: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!”. Det kan vi alle bruge, når vi skal til at kaste os over nye ting i livet.

Alt i alt har Pippis indstilling til livet og deraf hendes citater givet både voksne og børn anledning til både eftertænksomhed og handling.

På biblioteket kan du selvfølgelig stadig låne de udødelige klassikere om Pippi. Du finder oversigten herunder:

Materialer