Medusa af Nicole Boyle Rødtnes

Superheltehistorier for de 9 til 12 årige

18.06.21
Læs den fantastiske historie om Medusa og hendes vilde eventyr. E-bøger, net-lydbøger og naturligvis fysiske bøger.

Siri og hendes lillesøster er sammen taget i Zoo, hvor det begynder at tordne og regne i krybdyrshuset. Pludselig slår lynet ned, og de to piger falder ned fra en bro, lige ned til slangerne, som bider, når de bliver forskrækkede. De bider, indtil Siri besvimer.

Senere vågner hun på et specialhospital med ondt i hovedet, for noget bevæger sig under hendes hovedbund. Det er slanger, og de vil ud i det fri. Langsomt vænner Siri sig til at have levende slanger i stedet for hår.


Det, der først ligner en forbandelse, giver hende særlige evner, som hun snart får brug for. Superheltehistorien om Medusa er vanvittigt spændende og virker meget troværdig, fordi den også indeholder genkendelige hverdagstemaer, som den første forelskelse. Min datter Johanne på 9 år kunne ikke lægge bogen fra sig og havde svært ved at vente på næste bind i fortællingen om Medusa. En historie for de  9-12 årige.

Materialer